SIKRE ALLE LIGE ADGANG TIL KVALITETSUDDANNELSE OG FREMME ALLES MULIGHEDER FOR LIVSLANG LÆRING
I 2015 vedtog FN’s 193 medlemslande -herunder Danmark -17 verdensmål
Kvalitetsuddannelseer et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.Kvalitetsuddannelsetil alle er grundlæggende for at forbedre menneskers tilværelse og bæredygtig udvikling. Dette mål, kvalitetsuddannelse, skal sikre, at alle piger og drenge fuldfører en gratis primær-og sekundær skolegang inden 2030.
Verdens ledere har forpligtet sig til at sikre, at alle piger og drenge gennemfører grundskole og ungdomsuddannelse af høj kvalitet, samt at adgangen er lige og gratis for alle. Siden 2000 er der sket store fremskridt i forhold til målet om grundskoleuddannelse for alle. Den samlede indskrivningsrate i udviklingslande nåede op på 91 procent i 2015, og antallet af børn, der dropper ud af skolener faldet med næsten halvdelen. Der har også været en dramatisk stigning i antallet af børn, der kan læse, og der er flere piger i skole end nogensinde før.Børn fra de fattigste husholdninger har dog stadigvæk fire gange større sandsynlighed for at være ude af skolen end de rigeste husstande. Forskellene mellem landdistrikter og byområder er også fortsat høj.
Måletsigter også mod at give lige adgang til erhvervsuddannelser samt fjerne kønsrelaterede og økonomiske uligheder med henblik på at opnå universel adgang til en videregående uddannelse af høj kvalitet. I 2030 skal alle unge og hovedparten af den voksne verden kunne læse, skrive og regne. Alle vil have den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme en bæredygtig udvikling og en kultur baseret på fred, lighed og globalt borgerskab.
I Varde Kommune arbejder vi med kvalitetsuddannelse i form af fokus på tre områder til at nå det overordnede mål om kvalitetsuddannelse for alle børn i Varde Kommune.
Fokusområder
Progression i Læring – læringsmiljøer; Datainformeret praksis (at lære at lære), lærere er organiseret i fagteams, elevsamtaler med fokus på progression, arbejde med elevernes mindset i tilgang til læring.
Trivsel – i skolen, i klassen og udenfor skole; alle skoler har trivsels-ressourcer personer, opfølgninger på trivselsmålinger, emneuger/-dage med fokus på trivsel.
Fællesskaber – professionelle læringsfællesskaber; professionelle læringsfælleskaber: samarbejde om forbedring og udvikling af god undervisning. Mangfoldige læringsmiljøer, der er inkluderende og udviklende i læring for alle børn. Motiverende skole som attraktiv læringsforum.
Læs mere FN’s Verdensmål (https://www.verdensmaalene.dk/)